Falsk e-mail fra Microsoft

Microsoft advarer mod en falsk e-mail med sikkerheds-opdateringer som er rundsendt i firmaets navn.

It-kriminelle har udnyttet Microsofts månedlige patch-dag til at rundsende en forfalsket e-mail med en trojaner kaldet Trojan.Backdoor.Haxdoor. Det er ikke første gang, der bliver spredt falske mails i Microsofts navn, men svindlerne har denne gang gjort sig umage ved at underskrive med navnet Steve Lipner - som rent faktisk er chef for Microsofts Security Response Center - og tilføje en falsk PGP signatur-blok.

Dertil kommer, at mailen er sendt samtidig med, at Microsoft frigiver sin månedlige opdateringspakke med sikkerhedsrettelser til sine programmer. I denne måned indeholder pakken bl.a. opdateringer til Windows, Internet Explorer, Microsoft Host Integration Server og Excel.

Microsoft gør opmærksom på, at firmaet aldrig sender vedhæftede filer sammen med sine sikkerheds-advarsler, og der sendes generelt aldrig programfiler per mail. Derfor kan man være sikker på, at afsenderen ikke er Microsoft, hvis man modtager en sådan mail.

I stedet bør man hente sikkerhedsopdateringerne gennem links i Microsofts egne Security Bulletins eller ved at bruge Windows Update eller Microsoft Update.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere