Ifølge en pressemeddelse fra TDC var det uenighed medlem parterne, der førte til bruddet mellem TDCs koncernchef Jens Alder og den administrerende direktør for TDC Totalløsninger, Kim Frimer.
»Jeg vil ikke kalde det en fyring, men vi har aftalt med Kim Frimer, at vi ikke vil omtale de nærmere omstændigheder. Fratrædelsen skyldes uenighed om den fremtidige strategi,« uddyber TDC's kommunikationschef Ulf Lund.
TDC's administrerende direktør og koncernchef Jens Alder overtager midlertidigt ledelsen af TDC totalløsninger, indtil virksomheden har afgjort, om der skal hentes en ny mand ind til at varetage jobbet.
TDC bruger desuden skiftet i ledelsen til at omlægge strukturen i TDC Totalløsninger. Afdelingen har indtil nu bestået af fem divisioner og de vil nu blive lagt sammen til tre.