Få dit eget .tel domænenavn

Fra den 3. februar kan alle registrere en internet-adresse under det nye domæne .tel, der skal fungere som en slags elektronisk telefonbog.

Den 3. februar bliver der åbnet for fri og ubegrænset registrering af domænenavne under det nye .tel Top-Level-Domain (TLD). Telnic, som administrerer det nye domæne, fortæller i dag at alle domænenavne under .tel sælges efter først-til-mølle-princippet under den Landrush-fase, der starter om en halv måned. I øjeblikket er .tel inde i Sunrise-fasen, hvor virksomheder kan registrere deres varemærker.

I strømmen af nye internet-domæner er .tel et af de mest usædvanlige. Det nye internet-domæne skal fungere som en slags elektronisk telefonbog eller visitkort for alle. Ideen er, at man fx kan registrere hanshansen.tel og gemme alle sine kontaktdata, altså adresser, telefonnumre, e-mail m.m., under dette domænenavn.

Det kan man selvfølgelig også gøre på en almindelig webside. Men forskellen er, at informationerne gemmes direkte i DNS-systemet og ikke på en webserver.

Det betyder blandt andet, at man ikke behøver en browser for at hente informationerne. Hvis man fx taster hanshansen.tel på sin mobiltelefon med netadgang, så finder telefonen selv det tilhørende telefonnummer og ringer op.

Og det går meget hurtigt, fordi man ikke skal vente på, at browseren kontakter serverne og modtager websiderne.

Desuden er der den fordel, at informationerne gemmes under .tel i et standardiseret format, mens man ofte skal lede rundt på almindelige websider for at finde de ønskede kontaktoplysninger.

Domæneejeren kan selv aktualisere sine data over et simpelt interface og følsomme informationer kan beskyttes med et kodeord. På denne adresse kan man se eksempel på, hvordan .tel-grænsefladen ser ud.

Ifølge Telnic har tusindvis af varemærke-indehavere allerede registreret .tel-adresser i Sunrise-fasen.

Et af de største problemer med systemet er nok, at de mest almindelige navne hurtigt vil være væk. Der kan kun være én Hans.tel, Marie.tel eller Bob.tel. Så man skal være hurtig, hvis man vil sikre sig en brugbar adresse fra den 3. februar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere


Compliance Day 2024: Faret vild i regulativer og direktiver? Få overblik over dem alle

Få et overblik over, hvordan du holder din virksomhed og organisation compliant uden at overimplementere og dermed undgår at bruge unødige ressourcer. Du får desuden indsigt i en række digitale værktøjer, som kan give dig ro i maven og hjælpe dig i dit arbejde med at holde virksomheden compliant på alle punkter.

30. oktober 2024 | Læs mere