Artikel top billede

Verdens største droneproducent sagsøger det amerikanske forsvarsministerium: Vil ikke kaldes for en kinesisk militærvirksomhed

Hos DJI er man ikke spor tilfreds med, at det amerikanske forsvarsministerium har valgt at kategorisere selskabet som en "kinesisk militærvirksomhed". Derfor trækker man nu ministeriet i retten.

Verdens største droneproducent, kinesiske DJI, har valgt at sagsøge det amerikanske forsvarsministerium (DoD) i en opsigtsvækkende sag.

Sagen drejer sig om, at DJI er blevet sat på det amerikanske forsvarsministriums liste over "kinesiske militærvirksomheder".

Og det er altså en kategorisering, som ikke behager selskabet, der mener, at kategoriseringen er både urimelig og uden belæg.

Det skriver The Verge.

Vores droner er ikke militært udstyr

DJI har gennem de sidste 16 måneder forsøgt at få dialog med forsvarsministeriet, men har nu set sig nødsaget til at søge juridisk afklaring i en føderal retssal, lyder det i forbindelse med søgsmålet.

"DJI er hverken ejet af eller kontrolleret af det kinesiske militær, og forsvarsministeriet anerkender selv, at DJI producerer forbruger- og kommercielle droner, ikke militære," siger en talsperson fra DJI ifølge mediet.

DJI blev føjet til forsvarsministeriets liste i 2022 – en tilføjelse, der kom i kølvandet på lignende skridt fra andre amerikanske myndigheder.

Allerede i 2020 blev DJI placeret på handelsministeriets såkaldte "entity list", som begrænser amerikanske virksomheder i at handle med DJI uden særlig tilladelse.

Året efter føjede det amerikanske finansministerium DJI til en investeringssortliste på grund af selskabets påståede involvering i overvågningen af det etniske mindretal uighurerne i Xinjiang-provinsen.

DJI har tidligere afvist disse anklager og udtalt, at selskabet "intet har at gøre med behandlingen af uighurerne i Xinjiang."

Har store finansielle og image-mæssige konsekvenser

Ifølge DJI har beslutningen fra det amerikanske forsvarsministerium haft alvorlige konsekvenser for selskabet.

I forbindelse med søgsmålet hævder selskabet, at det har lidt betydelige økonomiske tab og skade på sit omdømme som følge af sortlistningen.

"Vi har mistet kunder, og vores medarbejdere har været udsat for stigmatisering og chikane," står der i sagsdokumenterne.

DJI argumenterer desuden for, at forsvarsministeriets rapport, der ligger til grund for sortlistningen, er mangelfuld og bygger på forældede oplysninger og ukorrekte antagelser.

"Rapporten forveksler personer med almindelige kinesiske navne og drager konklusioner, der er utilstrækkeligt underbyggede," lyder det videre.

DJI påpeger samtidig, at selskabets grundlægger og administrerende direktør, Frank Wang, samt tre tidlige investorer kontrollerer 99 procent af selskabets stemmerettigheder og ejer omkring 87,4 procent af aktierne i selskabet.

Dette skal - ifølge DJI - bevise, at selskabet ikke er under kinesisk militær kontrol.

Nyeste skridt i en længere konflikt

Sagen er seneste kapitel i en længere strid mellem DJI og USA’s myndigheder.

Som tidligere beskrevet i Computerworld har amerikanske lovgivere flere gange forsøgt at forbyde offentlige indkøb af kinesiske droner med henvisning til nationale sikkerhedshensyn.

Et aktuelt forslag i Repræsentanternes Hus har igen rettet skytset mod DJI, som sidder i en dominerende position på det amerikanske marked for kommercielle droner.

DJI har til gengæld stået fast på, at deres droner ikke udgør en sikkerhedsrisiko og har kritiseret USA's skridt som led i en "koldkrigsmentalitet" og en "uberettiget undertrykkelse af kinesiske virksomheder."

Også det kinesiske udenrigsministerium har ligeledes kritiseret den amerikanske regerings indgreb og opfordret til at “opgive nulsumsspillet og hypen om Kina-truslen.”