Artikel top billede

Politiet trodser advarsler og køber en sværm af kinesiske droner: PET er bekymret

Dusinvis af kinesiske droner i det danske luftrum vækker bekymring i efterretningskredse. Amerikanske advarsler er blevet overhørt, vurderes det.

Over de seneste fire år har det danske politi næsten 20-doblet sine indkøb af droner hos den kinesiske drone-producent.

Antallet af DJI-droner i Rigspolitiets tjeneste er siden februar 2019 vokset fra syv til 130, skriver Politiken.

Sværmen af droner med DJI-logo bekymrer Politiets Efterretningstjeneste, som ser en spionagerisiko i produkter fra ’kinesiske leverandører, som får adgang til store mængder brugerdata’.

”Rigspolitiets indkøb sker på et årelangt bagtæppe af advarsler mod at integrere kinesisk højteknologi i særligt kritiske sektorer og sammenhænge. Den kategori falder Rigspolitiets funktion naturligvis i”, fortæller adjunkt ved Center for War Studies, Andre Ken Jakobsson til mediet.

Han vurderer samtidigt, at politiet, ovenpå en række advarsler fra amerikanske myndigheder, burde have fundet alternative leverandører.

I USA blev DJI i maj 2020 placeret på den såkaldte ’Entity List’ over kinesiske aktører, som afskærer selskabet fra adgang til amerikanske leverandører, teknologi og dele af det amerikanske marked.

Forbuddet omfattede også det kinesiske televirksomhed Huawei, som efterfølgende blev fravalgt i forbindelse med udbygningen af det danske 5G-mobilnetværk.

I efteråret 2022 føjede det amerikanske forsvar DJI til en liste over 13 kinesiske virksomheder med tætte bånd til Kinas forsvar.

”Forsvarsministeriet (Department of Defense,red.) er fast indstillet på at fremhæve og forhindre den kinesiske folkerepubliks strategi om militær og civil fusion, som moderniseres ved at sikre, at avancerede teknologier og ekspertise erhverves og udvikles af kinesiske virksomheder, universiteter og forskningsprogrammer, der tilsyneladende er forbrugerrettede enheder," lyder advarslen det fra det amerikanske forsvar ifølge drone-mediet DroneDJ.

DJI er klodens førende drone-producent og opnåede inden det amerikanske forbud en markedsandel på over 75 procent af drone-slaget, skriver branche-mediet TS2.

I et svar til Politiken siger DJI at beskyldninger om potentielle sikkerhedsrisici og forbindelser til det kinesiske styre er baseret på ’dybt forfejlede antagelser og ikke fakta’.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere