Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Når I læser dette er vi ved Grand Canyon. Vi har været i Los Angeles, Death Valley, Las Vegas, Zion, Horseshoe Bend og alt muligt derimellem.
Den cirkel man laver med udgangspunkt i Los Angeles og rundt til alle mulige helt fantastiske nationalparker kaldes selvfølgelig Grand Circle. De kan noget med navne herovre. Badland. Badwater. Den slags.
Turen startede i øvrigt fint:
- Tante Grethes fornavn er Anna men var registreret som Anne i papirerne.
- Kun Sonja kunne checke ind på automaten, men fik dog intet boarding pass. Vi måtte hen i køen….
- og alt var godt lige indtil jeg ved mellemlandingen i Amsterdam fik de frygtede "SSSS" på skærmen ved ombordstigning. Secondary Security Screening Selection er altid en fest. Så er man helt ren bagefter.
Det princip man virkelig lægger vægt på indenfor luftfart, nemlig at bagagen og personen altid følges ad, kunne dermed brydes.
Hun skrev det ind i systemet og i de næste to-tre år fik jeg - og dem jeg rejste med - ALTID de fire S’er stukket ud. Til sidst skrev jeg til British Airways og forklarede dem, at det nok ikke var mig, der var problemet, og så stoppede det.
Jeg håber det her i Amsterdam bare var en stikprøve… om jeg så må sige.
Nå, men lad os komme i gang: vi skal tale om vores bil, som vi kører rundt i herovre, om Kalvebod Brygge, om datadeling, om regneark, om Rejsekortet, om sprængstof og en hel del om AI. Vi må i gang!
Bilen!
The Yes Truck, som min ven Tim kalder den, fordi den klarer alt, hvad man beder den om, klarer sig sgu’ fantastisk. Jeg spurgte AI’en, og den svarede:
“Jeres 2016 Ford F-350 Super Duty FX4 med en 6.7-liters Power Stroke V8 dieselmotor er en kraftfuld lastbil, bygget til tunge opgaver. Her er specifikationerne:
- Antal cylindre: V8 (8 cylindre)
- Hestekræfter: Cirka 440 hk (kan variere lidt afhængigt af specifik model)
- Drejningsmoment (Nm): Omkring 1,167 Nm
Sonja påstår, at den ikke kan køre forbi en tankstation uden at dreje ind på den. Jeg tror hun har ret. Der er sgu noget over at fylde 120 l på en truck. Det er som om blodet ruller lidt raskere i årene.
KBD er død. Længe leve FFBC
KBD – Kalvebod Brygge Deklarationen – har fået et facelift og hedder nu Forum For Bedre Cybersikkerhed (FFBC), fordi flere af medlemmerne syntes, at det var tid til et bedre og mere dækkende navn.
Stærkere kræfter end nogensinde er involveret, inkl de sædvanlige mistænkte: John Foley, Anders Kjærulff, Mette Nikander med flere.
Mere om dette om et par uger. Danmark trænger stadig til at blive reddet fra Centeret for Cybersikkerhed.
Og apropos:
IDA holder konferencen Samfundssikkerhed & Kritisk Infrastruktur, den 11/11, desværre ikke klokken 11, men 1230.
Alle ved, at tyskerne overgav sig den 11/11 klokken 11 i det Herrens år 1918 i en togvogn i en skov udenfor Paris. Hitler insisterede på at modtage den franske overgivelse i samme togvogn, som i bedste franske stil ikke var blevet flyttet siden 1918.
Nå, men NIS2, DORA & CER er den hellige treenighed, der er sat på programmet den 11. november. Jeg skal med. Det skal du sikkert også.
Og apropos apropos:
Hahahahahahaha… Vi Har Før Fejlet & Nu Får Vi Chancen Igen!
Tak til min sørgmuntre læser H for dén perle. Og må jeg have lov til at tilføje helt for egen regning:
For Helvede da også.
“Aldrig har så få brugt så mange penge på at skade så mange og så meget".
Send Boston Consulting Group tilbage til dér, hvor de kom fra. Send dem hjem, som Gasolin sang. Måske det amerikanske militær kan få fornøjelse af deres erfaringer med det danske?
Spørgsmålet er blot: hvor skal vi så sende McKinsey hen? De har trods alt også aktivt medvirket til det danske militærs deroute.
Datadeling & Dansk Data Space Forum.
Jeg er altid begejstret for at se endnu et initiativ, der skal gøre os bedre til noget vi allerede er de bedste i Verden til. Men den her må et eller andet voksent menneske gerne forklare mig: Nu bliver vi endnu bedre til A i
Excel fylder 40
Vores allesammens elskede Excel fra Microsoft fylder 40 år i denne måned. Som så meget andet fra Microsoft var det en kopi af noget, som andre havde opfundet.
Men det blev en succes, og ifølge min ven O skyldes det, at folk selv kan programmere uden de store problemer. Nu om dage vil man nok kalde det nocode og lowcode.
Med andre ord: der var tale om en demokratisering af IT-udvikling og -programmering. Noget som eliten selvfølgelig ikke kunne lide. Lidt ligesom ChatGPT i dag 
.
Det er nok også årsagen til, at central IT aldrig har haft held til at styre, hvad folk gjorde med regneark. De havde brug for det, og central IT kunne som altid overhovedet ikke levere det, som deres kunder havde brug for .
Tillykke med fødselsdagen! Husk, at du kan bruge ChatGPT til både at lære mere om, hvordan du kan bruge regneark, og endda attache regneark direkte i den kunstige intelligens, og derefter tale til den i menneskesprog. Det har været en stor lettelse for mig .
Yes!!! Rejsekortet GØR det sgu’!!
Jajaja! Min gode læser PS har gjort mig opmærksom på denne fabelagtige nyhed, som jeg næsten ikke kunne tro: Nu Kan Vi Pludselig Også!
KPI er som plastisk sprængstof
If you have a dumb incentive system, you get dumb outcomes. / Charlie Munger.
The Economist havde en herlig artikel om KPI’er og den indeholdt nogle skønne eksempler på, hvor galt det som regel går, når de kloge konsulenter får ledelsen til at tro på, at pisk og gulerod er det der skal til for at få normale mennesker til at lave et stykke professionelt arbejde, som de bare er stolte af og tilfredse med. Suk.
Eksempel: Belønning for at møde op skiftede opfattelsen af at være til stede. Folk følte sig mindre og skyldige, hvis de fakede en sygedag. Det kender vi fra DJØF-belønningen til chefer, måske specielt i det offentlige, for at blive i jobbet i to år. Og det var altså: to år.
Eller den med “Hjælp hinanden”-bonussen, hvor hjælpen nu blev ydet for at blive synlig overfor cheferne. Og det vil sige, at den almindelige, gode og effektive hjælp blev afløst af noget, som jeg er sikker på mine læsere selv kan gætte sig til.
Bertel Haarder startede jo også en vidunderlig udvikling, da han var undervisningsminister. Han var blevet skidesur over, at mange professorer og andre fastansat på universiteterne ikke publicerede noget som helst. Og det kan jeg virkelig godt forstå!
Jeg gik dengang på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og vi havde lektorer og professorer, der ikke havde publiceret noget som helst i 15 år eller længere.
Han forlangte derfor, på trods af deres heftige protester og deres insisteren på selvstyre og andet pjat, at de rent faktisk skulle lave noget.
Resultatet udeblev ikke fra dette segment i befolkningen, der altid har opfattet sig selv som en slags modstandsbevægelse: Mange flere, meget mere indholdsløse, men med mange flere med-forfattere, papirer blev publiceret. Ingen, og jeg gentager: Ingen, skal tvinge disse mennesker til at lave noget.
Når det så er sagt: Jeg vil aldrig forstå den slags motivation ved hjælp af pisk og gulerod. Nogle få mennesker har fortalt mig, i mine mange år i alle mulige brancher, at det virkeligt motiverer dem. Men de fleste almindelige mennesker vil bare have lov til at arbejde i fred for åndssvage målemekanismer.
Det skønneste eksempel er jo de store, russiske søm: En russisk fabrik, der skulle lave søm, fik et totalt mål på et antal ton søm. De kvitterede ved at lave et meget stort søm.
På samme måde havde vi jo det kendte eksempel med traktoren fra fabrikken Gomulka. De havde også fået et totalt mål i femårsplanen på et vist antal ton traktorer de skulle levere. De leverede derfor et meget lille antal traktorer, der hver vejede over 20 ton.
De sank selvfølgelig ned i mudderet, og kunne ikke bruges til noget som helst, men fabrikken nåede deres mål i forhold til femårsplanen.
AI, Ai, ai
Så kom AI’s agent-fase lidt tættere på med OpenAI’s Swarm, som er frit tilgængeligt på GitHub, så alle kan lege med flere uafhængige “agenter”, der kan samarbejde. Service-as-a-software kaldes det af nogen.
En agent i forhold til kunstig intelligens er et stykke software, der kan agere selvstændigt. Man kunne f.eks. forestille sig en agent, der selv kan finde ud af den bedste pris på en rejse til Egypten, inklusiv at forhandle priser med hotellerne dernede.
Hidtil har kunstig intelligens for den almindelige borger været et chatinterface, og det har betydet rigtigt meget for folks accept af kunstig intelligens.
Så snart vi begynder at tale om agenter og løsninger, der gør ting uden at mennesker taler til AI’en, bliver det en anden situation. Og nu bliver det spændende.
Det var alt for nu. Tante Grethe, Sonja og jeg vil rejse videre mod andre nationalparker i den kommende uge, og jeg glæder mig til at høre, om i har nogle gode råd til os: vi har nemlig tænkt os at besøge Yosemite og Napa. Skriv på mogensxy@gmail.com med alle dine gode råd. Skål herfra!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.