Mandag annoncerede Tele2 at man nu for alvor går i flæsket på rivalen TDC, på det der tidligere har været betragtet som TDC's hjemmebane, fastnettelefoni. Angrebsstrategien fra Tele2 hedder en abonnementspris på 69 kroner mod TDC's 119 kroner for et fastnetabonnement.
Men hos telegiganten tager man dog udspillet fra den svenske lillebroder med sindsro.
»Tele2's tilbud gælder kun hvis man også har ADSL-abonnement hos dem, og vores billigste kombinationsprodukt er stadig billigere end deres,« lyder det fra markedsdirektør Jesper Bjerre fra TDC.