Nu kommer det evige liv i computeren

Hollywood-stjerner kan leve evigt og aldrig blive en dag ældre. Ihvertfald i computeren, hvor det snart er muligt at skabe helt virkelighedstro animerede skuespillere.

Der er efterhånden gået 15 år siden Jurassic Park satte en milepæl med sine computeranimerede fortidsøgler, men Hollywood mangler stadig at finde den digitale Hellige Gral - en teknologi, der vil gøre det muligt at skabe helt virkelighedstro digitale skuespillere. Filmindustrien er dog meget tæt på det afgørende gennembrud, hvis man skal tro AMD.

Det afgørende punkt for filmskaberne er at overvinde det punkt, hvor det computerskabte menneskelige ansigt bliver så realistisk, at det ikke længere ligner en animation, men alligevel mangler de typiske menneskelige træk og følelser - hvilket får det til at virke uhyggeligt. Dette grænseland kaldes også for »uncanny valley«.

Den syntetiske Tom Hanks i filmen Polar Express fremhæves som et eksempel på, hvor galt det kan gå.

Men nu har firmaet Image Metrics i Silicon Valley udviklet en ny teknologi, som i kombination med den seneste grafik-hardware fra AMD skal give næsten fuldstændig virkelighedstro computerskabte skuespillere.

Den enkelte skuespiller skal kun fotograferes én gang med et specielt kugleformet kamera, som tager en lang række billeder af bevægelser fra forskellige vinkler, og derefter kan skuespilleren »vækkes til live« i computeren til enhver tid og sættes til at sige og gøre hvad som helst.

Avisen San Jose Mercury News spekulerer over, at Angelina Jolie kunne fortsætte med at indspille nye Tomb Raider film - uden at blive ældre - eller at Daniel Radcliffe kan fortsætte som en ung Harry Potter.

Men teknologien kan også betyde at afdøde skuespillere kan indspille nye film.

For at demonstrere teknologien har Image Metrics scannet den unge soap-opera-stjerne Emily OeBrien og genskabt hende i en computeranimeret film, hvor hun fortæller om firmaets teknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere