Mitsubishi Electric har ifølge norske digi.no udviklet en kraftig, halvlederbaseret laser som skal benyttes i 16x dvd-brændere. En 16x brænder kan overføre 176 megabits data per sekund til dvd-skiven. Det betyder, at en dvd-skive med plads til 4,7 GB data kan fyldes op på omkring tre et halvt minut.
De fleste af nutidens dvd-brændere har en skrivehastighed på 4x og er udstyret med en 70 milliwatt laser. Næste generations brænderne, der brænder med 8x hastighed, er udstyret med en 150 mW laser. Den generation er så småt på vej på markedet nu.
Den kommende 16x generation er udstyret med en 200 mW. Laseren forventes at blive tilgængelig fra og med juni 2003 - og de første konsumentprodukter havner på hylderne i 2004.