To amerikanere er idømt mere end fem års fængsel for at have været med til at sende millioner af spam-mails, som de tjente seks millioner kroner på.
De to er dømt efter forbundsloven CAN-SPAM, som blev vedtaget for fire år siden. Jeffrey Kilbride og James Schaffer, begge på 41 år, var tiltalt efter otte punkter, som blandt andet handlede om at bruge falske email-afsendere og misbruge domæne-navne (spoofing).
Ifølge anklageren sendte de to mænd, og tre meddelagtige, millioner af spam-mails ud, som indeholdt pornografisk materiale. Efter vedtagelsen af CAN-SPAM sendte de fem deres spam gennem hollandske servere.
Udover mellem fem og seks års fængsel til de to, fik de begge en bøde på 550.000 kroner og beordret til at betale seks millioner kroner i bøde. Samme mængde penge, som de havde tjent.
Derudover skulle de betale næsten en halv million kroner til AOL i erstatning.