Nyhedstjenesten digitoday blev i nat angrebet af hackere, og tjenesten er i skrivende stund stadig ikke til at komme i kontakt med. Hackerne havde skiftet digitoday forside ud med en note, hvori de udtrykker deres utilfredshed med tjenesten. Det skriver norske Computerworld.no.
Hackerne skrev blandt andet, at de har haft adgang til - og kontrolleret - digitodays netværk i flere måneder, og at de har fulgt både direktionen og de ansattes bevægelser på nettet.
"The company is much like the porn industry, just a bunch of rats that are
trying to make a lot of money on other people's problems", skriver hackerne blandt andet.
Skrivelsen er underskrevet af en fyr, som kalder sig "Bubba".
Digitoday bekræfter over for Computerworld.no angrebet og fortæller, at de er i gang med at rette fejlene efter angrebet.