München vælger alligevel Linux

Microsoft har tilbudt 15 pct. rabat på Windows-licenser, men bystyret i München vil alligevel skifte til Linux.

Sagen om det kommende klient-operativsystem til 16.000 pc'er på offentlige kontorer i München har taget en uventet drejning. Byrådet havde oprindelig planlagt at skifte til Linux, men et personligt besøg af Microsoft-chef Steve Ballmer og en kontant rabat på 15 pct. på alle Windows-licenser fik borgmesteren til at skifte mening og anbefale Windows fremfor Linux.

Men nu har et flertal i byrådet bestående af de tyske socialdemokrater SPD og De Grønne besluttet at afvise Microsofts tilbud og stemme på Linux. Dermed skulle det være sikkert, at forvaltningen i den tyske millionby skal skifte til det gratis operativsystem og en kontorpakke fra open-source miljøet.

»Vi er meget bevidste omkring den signalværdi, som vores beslutning kan få. Derfor har vi beskæftiget os meget indgående med materialet. Konsulentfirmaet Unilog vurderede i første omgang, at Microsofts nye tilbud var det mest fordelagtige, men det var vores vurdering, at der stadig var åbne spørgsmål, ikke mindst fordi der forelå et nyt tilbud fra IBM,« siger SPD-gruppeformand Christine Strobl.

Skiftet til Linux skal sikre større uafhængighed og fleksibilitet i indretningen af det fremtidige IT-miljø i forvaltningen. Migrationsfasen skal strækkes over flere år og i første omgang kun indbefatte traditionelle kontorarbejdspladser, men specielle arbejdsområder - f.eks. CAD - indtil videre er undtaget.

Beslutningen kan få indflydelse på andre tyske kommuner, som overvejer at droppe Windows.

»Byrådets beslutning til fordel for Linux er et alvorligt slag mod Microsofts monopolagtige stilling. München er den første større tyske kommune som satser på open-source-software. Foruden den umiddelbare økonomiske fordel for byen er det også et bidrag til at skabe ægte konkurrence på softwaremarkedet,« siger Boris Schwartz, gruppeformand for partiet De Grønne.

Den formelle beslutning skal træffes på et byrådsmøde den 28. maj. ComON følger sagen og vender tilbage når der er nyt fra den bayerske hovedstad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere