Det intelligente hjem styres på nettet

En ny internet-tjeneste fra Elsparefonden skal hjælpe danskerne med at få styr på energiforbruget i private hjem.

Elsparefonden har åbnet en ny internetplatform, Min Bolig, hvor forbrugerne kan få et overblik over energiforbruget i hjemmet - baseret på oplysninger om boligen, apparater og brugsvaner. Her kan man samle oplysninger om boligen i et privat arkiv til en bred vifte af opgaver - energi, indeklima, overblik og styring. Siden henter data fra fra offentligt tilgængelige registre og kan bruges til kommunikation med forsikringsselskabet, banken, ejendomsmægleren eller håndværkeren.

»Med Min Bolig har vi taget konsekvensen af, at boligen har en helt central plads i vores liv. Da vores hjem og energiforbrug er lige så forskellige som vi selv, ønsker vi ikke generelle råd. Derfor er Min Bolig en personlig hjemmeside med udgangspunkt i din personlige plantegning for din bolig, dine apparater og dine forbrugsvaner. De råd hjemmesiden giver, handler helt præcist om din Bolig,« siger Göran Wilke, sekretariatschef i Elsparefonden.

Ifølge Elsparefonden er årsagen til, at alt for mange danskere bruger alt for meget energi i hjemmet, at vi ikke kan gennemskue, hvor vi kan skære ned på forbruget og samtidig glemmer at skrue ned for lys og varme eller slukke computeren efter os. Men fremtidens bolig vil være indrettet, så en »elektronisk butler« kan hjælpe os med mindske energispildet - også mens vi sover, er på arbejde, er fortravlet eller bare holder fri. Min Bolig er et skridt på vejen.

»Fordi siden samler din boligdokumentation, er mulighederne uanede; du kan eksempelvis bruge Min Bolig, når du skal beskrive din bolig overfor forsikrings-selskabet eller når du indhenter tilbud fra håndværkeren,« siger Göran Wilke.

Elberegneren på Min Bolig viser, hvordan elforbruget fordeles på apparater og udpege de største syndere, som bør skiftes ud. På Min Bolig kan man også se hvilket elhandelsselskab, der tilbyder den billigste strøm i sit område. Forbrugere i områder, hvor elhandelsselskaberne har etableret fjernaflæsning, kan få disse data vist og analyseret på Min Bolig, time for time. Formålet er netop at gøre elforbruget synligt.

På sigt er ambitionen, at forbrugeren ved hjælp af intelligent trådløst udstyr kan kontrollere forbruget og styre hjemmet på Min Bolig ved at tænde, slukke og regulere lys, varme og temperatur. Elsparefonden anbefaler Z-Wave-standarden fra firmaet Zensys som fælles standard for trådløs kommunikation i fremtidens intelligente hjem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere