TDC skjuler pris for oplysningen

TDC markedsfører Oplysningen som stedet, der kan hjælpe danskerne med numre, men udelader at oplyse, at det koster over 10 kroner i minuttet. Forbrugerrådet undrer sig.

De fleste danskere ved, at man kan ringe 118 for at få fat på et telefonnummer. Men alle ved det åbenbart ikke, for TDC er nu begyndt at gøre reklame for servicen, senest i annoncer i gratisavisen Urban.

»Gået galt i byen? Ring 118,« siger annoncen, hvor en ung, køn pige snakker i mobil.

Men teleselskabet oplyser ikke, at prisen er 2,15 kroner fra start og derefter 10,35 kroner i minuttet i dagtimerne. På øvrige tidspunkter og helligdage koster det 13,55 kroner i minuttet, afregnet per sekund.

Hvis man så ringer til 118, skal man selv specifikt bede om prisen, før man får den at vide.

Forbrugerrådet forstår ikke, at det ikke automatisk bliver oplyst.

»Det lyder som god og sund fornuft, at man skal skilte med, hvad man skal betale. Der er masser af andre tilfælde, hvor man får en lille advarsel. Hvorfor pokker kan man ikke gøre det på Oplysningen?« spørger Karsten Kolding, der er afdelingschef i Forbrugerpolitisk Center hos Forbrugerrådet.

Han vurderer, at specielt yngre mennesker vil kunne få et chok, når de får regningen fra Oplysningen, fordi de er vokset op med gratis hjælp fra internettet.

Om det er i strid med markedsføringsloven, kan Forbrugerombudsmanden ikke svare på, men til gengæld risikerer TDC bødestraf, hvis teleselskabets reklame ikke lever op til paragraf 13 i markedsføringsloven.

»Der skal ved skiltning eller anden måde tydeligt oplyses om den samlede pris,« fortæller fuldmægtig Kia Nielsen. Hun kan dog ikke fortælle, om Forbrugerombudsmanden vil forfølge sagen.

TDC fortæller, at jurister sikrer, at deres annoncer overholder den gældende lovgivning, før de bliver sat i aviserne, og teleselskabet mener derfor ikke, at annoncen er i strid med markedsføringsloven.

»Der er ikke noget i forsyningsloven, som Oplysningen hører ind under, som siger, at når man ringer til tjenesten, så skal vi sige, hvad det koster,« siger Christian Holme-Pedersen, der er direktør for TDC Oplysningen.

Han mener desuden ikke, at TDC bør oplyse om priserne i annoncen.

»Nu er det sådan, at tæt på 100 procent af den danske befolkning kender Oplysningen og har en holdning til prisniveauet,« siger Christian Holme-Pedersen.

Han tilføjer, at TDC har haft fokusgrupper, hvor det viste sig, at de fleste ikke kendte den præcise pris på Oplysningen, men vidste, at det kostede noget. Christian Holme-Pedersen hævder, at de fleste skød for højt i forhold til det reelle prisniveau. Hvis kunderne vil vide den faktiske pris, kan de finde den på internettet, i telefonbogen eller spørge medarbejderen hos Oplysningen.

»Jeg mener, at kunderne anvender Oplysningen fordi det er nemt og bekvemt, og derfor vil vi ikke bruge tid på automatisk at oplyse de eksakte priser,« siger Christian Holme-Pedersen.

Men sagen kan sammenlignes med de indholdstakserede sms'er, mener Karsten Kolding fra Forbrugerrådet. Her har Telekommunikationsindustrien indgået en aftale om, at forbrugerne skal oplyses om ekstraprisen og desuden i en sms bekræfte, at de kender den.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere