Danske studerende udvikler 3D-lokaliserings-tjeneste

Normalt er det noget, der hører hjemme i actionfilm, men nu er to danske studerende med til at bringe en avanceret teknologi ud i hverdagen.

Malik Taaning og Claus Nielsen fra Ingeniørhøjskolen i Århus har som de første i verden udviklet et softwaresystem, der på en håndholdt computer kan vise personers bevægelse i tre dimensioner i en bygning.

Softwaresystemet er de to studerendes afgangsprojekt, men projektet lever nu videre og skal færdigudvikles med udviklingshuset Systematic. Blandt andet brandvæsenet har udvist interesse for systemet.

»Systemet er oplagt at anvende i brandvæsenet, hvor indsatslederen hele tiden kan overvåge, på hvilken etage og i hvilket rum en røgdykker befinder sig i en brændende bygning. Hvis røgdykkeren kommer ud for et uheld, kan han lynhurtigt hives ud af bygningen, når man ved, hvor han præcist er,« forklarer den 24-årige Malik Taaning om systemet, der er blevet døbt BEAM.

BEAM kræver adgang til digitale tegninger af de bygninger, hvor den overvågede person færdes. Her drager udviklerne nytte af, at digitale tegninger af de fleste nyere offentlige bygninger i Danmark ligger i standard formater.

»Systemet kan umiddelbart læse tegningerne af de fleste offentlige bygninger her i landet, og det øger potentialet. Udover brandvæsenet er mulighederne store inden for eksempelvis politiet og militæret, der begge kan have en interesse i at kunne lokalisere en person i realtid i en given bygning,« siger den 23-årige Claus Nielsen.

Projektleder Per Leth Jensen fra Systematic forklarer, at de studerendes største bedrift har været at komprimere de store mængder data, så de kan transporteres via GSM til håndholdte enheder.

»De "blueprints", som bliver trukket ind, ligger i de såkaldte IFC-standarder (Industry Foundation Classes). Det er en form form XML-format - og det fylder helt vildt meget. Vi har selv fået lavet et blueprint af vores hovedkvarter her i Århus, og det fyldte næsten 54 millioner linjer,« siger Per Leth Jensen.

Ifølge ham er det lykkes at komprismere de massive datamængder til 300 kilobyte, hvilket gør dem tilgængelige i felten.
Selve positionering i bygningen sker med et DRM-modul (New Dead Reckoning), der blandt andet gør brug af et gyrometer, et accelerometer og et digital kompas.

De to studerende forsvarer deres afgangsopgave i morgen. Herefter kan de med stsor sandsynlighed kalde sig diplomingeniører i informations- og kommunikationsteknologi.