Abonnementer kan opsiges på defekte mobiler

Hvis telefonen går i stykker og ikke bliver repareret inden rimelig tid, kan du opsige dit abonnement, viser ny afgørelse fra Forbrugerklagenævnet.

Går din mobil i stykker under abonnementet, og kniber det med at få teleselskabet til at tage din klage alvorligt inden for rimelig tid, ja, så behøver du ikke at blive bundet yderligere til dit abonnement.

Det viser en ny afgørelse fra Forbrugerklagenævnet.

En kvindelig forbruger havde købt en mobiltelefon inklusiv et seks måneders bindende abonnement hos et teleselskab. Efter en måned kunne telefonen ikke tænde, og da forbrugeren klagede over problemet, blev fejlen repareret.

Men fire måneder senere var den gal igen med det samme problem. Forbrugeren henvendte sig denne gang telefonisk til selskabet og bad om at få sine penge tilbage fra teleselskabet. Selskabet bad kvinden om at sende en klage til reklamationsafdelingen.

Så sendte hun et anbefalet brev til den butik, hvor hun havde købt telefonen og bad dem om at få sine penge igen. Samtidig ønskede hun at blive løst fra sin abonnementsaftale.

Men der skulle gå godt en måned, før hun fik brevet retur. Klagen skulle sendes til en anden adresse, hvilket hun så gjorde. En måned senere afviste forretningen kvindens krav om ophævelse af købet og opsigelse af abonnementet.

Først efter at have bragt sin klage til Forbrugerklagenævnet kom der skred i sagen. Klagenævnet besluttede, at forbrugeren have ret til at få sine penge tilbage for telefonen og at hæve abonnementet med virkning fra det tidspunkt, hvor hun havde bedt om at få pengene tilbage for telefonen og blive løst fra abonnementet.

Hun blev derimod ikke fritaget for at betale abonnement for den periode, der lå før ophævelsen, hvor hun faktisk havde kunnet bruge telefonen og abonnementet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere