Jyske Bank dødsdømmer Danionics

Hvis ikke den fynske batteriproducent Danionics præsenterer en partner med penge i lommen inden for kort tid, må ledelsen dreje nøglen om. Det vurderer Jyske Bank forud for Danionics' årsregnskab den 23. marts.

Jyske Bank forventer, at revisorerne vender tomlen nedad, når de skal godkende årsregnskabet hos den fynske batteriproducent Danionics. Det fremgår af en netop offentligjort analyse, som banken har lavet forud for Danionics' årsregnskab den 23 . marts.

»Med mindre der er ny information, forventer vi, at revisorerne vil tage forbehold for, at Danionics er en going concern,« skriver aktieanalytiker Rune Møller.

Going concern-princippet er ensbetydende med, at selskabet har givet revisorerne nok beviser for, at selskabet kan fortsætte driften det kommende år.

Jyske Bank vurderer, at Danionics kun har penge nok til at fortsætte driften i fem måneder, og derfor er nødsaget til at præsentere en redningsplan for selskabet inden for meget kort tid.

»Efter vores vurdering har Danionics under alle omstændigheder brug for at få tilført kapital. Og her forventer vi, at en strategisk partner er eneste udvej. Danionics arbejder aktuelt på at etablere et strategisk partnerskab i Asien. Nyheder fra den front vil være afgørende for selskabets overlevelsesmuligheder,« forklarer Rune Møller.

Aktieanalytikeren forventer dog ikke ikke at det vil lykkes for Danionics at rejse den nødvendige kapital, og derfor må gå i betalingsstandsning.

Jyske Bank vurderer, at Danionics blot havde 28 millioner kroner tilbage i kassen ved indgangen til 2004 - mod 42 millioner kroner ved udgangen af 3. kvartal 2003.

Danionics arbejder på løsning
Det var ikke muligt at træffe ledelsen hos Danionics for en kommentar torsdag formiddag. Men i januar sagde økonomidirektør Henrik Langebæk følgende til it-avisen ComON:

»Vi kan jo godt se, at det ikke kan fortsætte på samme måde uden, at det går galt. Derfor har vi også gjort en hel del for at nedbringe vores omkostninger - eksempelvis har vi over to omgange afskediget medarbejdere i 2003. Senest i august hvor vi afskedigede halvdelen af de ansatte. Og fremover vil vi foretage lignende tiltag, hvis vi kan se, at det er nødvendigt for at strække vores likvide beholdning, så langt som muligt,« sagde Henrik Langebæk.

»Men det hele står og falder med om vi kan tiltrække nye kunder og om det vil give et salg. Vores omsætning er faldet markant, primært fordi salget af de pda-produkter, vi leverer til, er faldet hos HP. Men det vil stige lige så markant igen, hvis eksempelvis HP's salg af avancerede pda'er stiger igen, eller hvis Samsung får succes med det notebook-produkt, som vi skal levere til igennem 2004.«

Ifølge Jyske Bank kan Danionics reddes i kraft af et opkøb. I så fald vurderes prisen til 10 kroner pr. aktie - omtrent 100 millioner kroner. Et opkøb vil være en billig genvej til Danionics' teknologi for en stor producent, vurderer Jyske Bank.

Efter offentliggørelsen af Jyske Banks analyse er Danionics-kursen faldet otte procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere