Teknisk vedligehold - et marked i konsolidering

Det danske marked for break'n'fix vil skrumpe ind de kommende år, spår IDC.

Det danske marked for teknisk vedligehold vokser ikke længere. Mere stabilt hardware og faldende salg af udstyr betyder, at markedet ikke alene sidste år faldt 4% i værdi, men også i de kommende år forventes at være et lavvækst-marked, siger IDC, som netop har udgivet en opdateret undersøgelse af det danske break'n'fix marked.

Dette er en af årsagerne til, at markedet i endnu højere grad end tidligere forventes at blive konsolideret. Teknisk vedligehold består både af reparationer af udstyr på værksted samt reparationer af IT udstyr hos brugerne (on-site). Der er enten tale om løbende aftaler om teknisk vedligehold (herunder også reparationer under garanti) eller udførelse af vedligehold efter regning.

I Danmark består markedet af mere end 20 spillere, der har IT teknikere ansat til udførelse af hardware reparationer. Men det er ikke alle, der klarer sig lige godt. Faktisk var de seks største spillere i markedet - med en enkelt undtagelse - i stand til at øge deres markedsandel i 2002. Undtagelsen var eTerra, der ikke voksede med markedet sidste år.

Dette skal sammenholdes med de næste 14 leverandører. Ud af disse 14 mistede 10 markedsandele igennem det forløbne år. Dette er et klart tegn på konsolidering i branchen - en tendens, IDC forventer vil fortsætte de kommende år.

Teknisk vedligehold udvikler sig derfor til et "vind eller forsvind" marked, og en analyse netop udgivet af IDC viser, at vinderne i markedet er IBM, Servicegruppen, HP og Siemens.

Disse, sammen med eTerra, har alle en markedsandel på mindst 10% af markedet. Herefter er der et stor spring i størrelse ned til næste niveau af spillere, der bl.a. omfatter Scriptor, Web Sales, Intermedium, Unisys og Infocare.

»Vi forventer, at IBM, Servicegruppen, HP og Siemens fortsætter med at tage markedsandele i Danmark på markedet for teknisk service i år, og disse vil udkrystalisere sig om de volumen-orienterede og dominerende leverandører af teknisk service,« siger Per Andersen, adm. direktør for IDC Nordic og fortsætter:
»Om der fortsat vil være plads til så mange mindre spillere når priserne presses yderligere og udstyret bliver endnu mere pålideligt, er et stort spørgsmål.«




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere