Lykken er lunefuld for hårdt plagede Dell

Det er for første gang lykkedes Dell at lave en lækker bærbar pc, som næsten alle tests udråber som vinder. Men bedst som den pressede pc-producent troede, at lykken var ved at vende, er Dell blevet ramt af leveringsproblemer, der giver ventetider på op til seks uger for det nye laptop-vidunder. Det koster købere, vurderer IDC.

Navnlig på det danske marked er Dell blevet trængt i defensiven. Målt på markedsandele er Dell i Danmark ifølge IDC-tal for pc-salget i andet kvartal af 2007 faldet til en fjerdeplads, både målt på det samlede pc-salg og på notebooksalget specifikt. På sidstnævnte område er Dell gået næsten 25 procent tilbage. Samtidigt fortsætter strømmen af kedelige pressemeddelelser fra den amerikanske finansverden. Senest er det kommet frem, at selskabets regnskaber gennem flere år har været fejlbehæftede i en grad, der tyder på fusk.

Men det glemmer man hurtigt, når man ser Dells nyeste og klart mest coole bærbare pc til dato: XPS M1330. Dens design i skurret aluminium og en særligt tynd men ekstra lysstærk skærm er superlet (1,7 kg) og har alligevel kræfter til næsten alle opgaver inklusive de fleste nye spil. Ifølge CNET har Dell mistet markedsandele til HP på grund af Dells traditionelle, boks-agtige design, men bladets anmelder skriver, at han er dybt imponeret over den nye M1330. Amerikanske Pcmag kalder den slet og ret et gennembrud i det ultrabærbare segment. Mange andre tests på nettets hardwaresites roser maskinen til skyerne.

Desværre må man vente længe, hvis man vil have fingre i den. På Dells danske hjemmeside får man at vide, at leveringstiden er cirka seks uger.

»Ja, man skal være lidt tålmodig,« siger marketingmanager i Dell Danmark Lars Christensen.

På internettets debatfora cirkulerer der beretninger om Dell-kunder, der har måttet vente flere måneder på en XPS M1330.

Lars Christensen erkender, at Dell sikkert mister kunder på den lange leveringstid, men han oplyser, at leverancerne rent faktisk finder sted, og at også danske kunder får, hvad de har bestilt.

»Det er et nyt produkt. Der er desværre opstået komponentmangel ved produktionen af den særlige skærm med LED-belysning. Vi er også blevet overasket over efterspørgslen, og har set os nødsaget til at skrue ned for produktionshastigheden for at kunne opretholde den nødvendige kvalitet,« forklarer han.

Leveringsproblemet for den populære laptop er langt fra noget luksusproblem for Dell, påpeger IDCs pc-analytiker Anders Elbak.

»Dell har længe haft et ry for at lave kedelige bærbare, og når de så endelig kommer med en, der er spændende, kan de ikke levere. Det er bestemt ikke godt for dem,« siger han.

Anders Elbak sammenligner Dells situation med danske Zitech, som for to år siden annoncerede en ny mediacenterpc i et avanceret design med passiv køling. Den maskine blev også rost i store dele af fagpressen, men da det kom til stykket, kunne Zitech ikke levere. Maskinen endte med at koste den danske pc-producent et milionbeløb i tab.

Dell har øjensynligt ingen leveringsproblemer med den ekstrabillige Vostro-pc, som sjovt nok fås med næsten samme specifikationer som M1330, men helt uden dennes tynde, sexede udseende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere