Netværksvirksomhed med succes

Bag det århusianske firma Jobdesign står en innovativ kvindelig iværksætter, der har formået at skabe en fleksibel, omkostningseffektiv og mobil virksomhed.

Jobdesign er et eksempel på en dansk netværksvirksomhed, der har formået at skabe en række konkrete fordele i kraft af en fleksibel, omkostningseffektiv og mobil virksomhed. Jobdesign bygger samtidig på værdier, som kendetegner fremtidens iværksættere.

»Jeg har tidligere haft ansatte, men da en mine medarbejdere skulle flytte fra Århus til København, opstod behovet for at organisere sig på en ny måde - og den nye model er bedre,« siger Margrethe Bak, der ejer Jobdesign.

Jobdesign ændrede dengang struktur til at være en solovirksomhed, der er tilknyttet et netværk af andre solovirksomheder. Sammen med sit store netværk af frie agenter udbyder Margrethe Bak for eksempel kurser og konferencer inden for områder som undervisning, markedsføring, coaching og revision. Og foruden de personaleadministrative fordele er der også andre gevinster.

»Der er mange fordele ved at være organiseret i et netværk af frie agenter, der leverer ydelser. For det første kan jeg hele tiden være kundeorienteret og levere gode og skræddersyede produkter. Og samtidig er det meget nemmere at arbejde på tværs af grænser, fordi man for eksempel slipper for den tunge administration i forbindelse med at skulle indhente arbejdstilladelser og opholdstilladelser - og så giver det heller ikke problemer med beskatning i flere lande,« siger Margrethe Bak til ComON.

Det er klart, at det forudsætter et levende og løbende netværk at drive virksomhed på den måde, som Margrethe Bak gør det, men hvis man kan finde ud af at opbygge og pleje et netværk, er der mange fordele at hente.

Modellen er et godt eksempel på, hvordan man kan organisere sig på en alternativ og fremsynet måde. For den giver mulighed for at arbejde benhårdt i perioder og prioritere familien i andre, og det er noget, der appellerer både til kvinder og til mange unge.

»De færreste kvinder har lyst til traditionel vækst - de adskiller sig fra mændene ved at ville skabe deres eget job og deres egen virksomhed, men ved samtidig at lægge stor vægt på, at deres arbejde skal være samarbejdsorienteret og involvere andre mennesker,« siger Margrethe Bak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere