Corel sælger Linux-division

Canadiske Corel har fremlagt en ny firmastrategi, som skal redde den økonomisk hårdt trængte softwaresmedje.

Tirsdag præsenterede Corel sin plan i tre faser, som bl.a. betyder at softwarefirmaets Linux-distribution til desktop-pc'er skal sælges fra. Desktop-pc'er repræsenterer kun 14 pct. af det totale Linux-marked, ifølge Corel, og firmaet har ikke haft succes med at sælge sin Linux-distribution til private brugere. Corel vil stadig beholde en mindre aktiepost i Linux-selskabet.


Linux-samfundet får dog ikke den kolde skulder af Corel. Firmaet vil fortsat udvikle programmer til Linux og investere i nye versioner af WordPerfect og CorelDraw til Linux. Der kommer selvfølgelig også nye versioner til Windows og Mac, lover Corel.


Planen er inddelt i tre faser. I den første fase, der omfatter de næste 12 måneder, vil Corel levere nye versioner af programmer som Corel Graphics Suite, Corel og Knockout samt lancere en række nye salgs- og marketinginitiativer. Corel Graphics Suite kommer også i en version til Mac.


I fase to, som repræsenterer de næste 1-2 år, vil Corel udvide sin produktpalette med nye "kreative" produkter. Corel forpligter sig også til at lancere nye udgaver af sine grafikværktøjer med tættere Internet-integration i denne periode.


Corels fase tre dækker de kommende to-tre år og fokuserer især på at levere produkter til Microsofts kommende Internet-platform .Net samt strategiske opkøb af andre virksomheder.


Tekstbehandlingen WordPerfect spiller en vigtig rolle i Corels planer. Softwarefirmaet fortæller at omkring 70 pct. af de nye funktioner i WordPerfect 2002 er direkte baseret på brugerkommentarer. Corel vil især fokusere på at sælge WordPerfect til små og mellemstore firmaer.


(Kilde: InfoWorld.com)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere