Nedbrud, forstyrrelser og langsomt internet vil koste den pakistanske økonomi op mod to milliarder kroner om året.
Det påpeger sammenslutningen af softwareudviklere og -leverandører, Pakistan Software Houses Association, i en ny analyse.
Den pakistanske regering er i gang med at opsætte en gigantisk firewall, som skal overvåge, monitorere og regulere indholdet på sociale medier for landets 240 millioner indbyggere, skriver Reuters.
Og ifølge sammenslutningen af udviklere, så er firewallen allerede skyld i forstyrrelser på internettet, som truer med “en komplet nedsmeltning af virksomheders drift.”
"Disse forstyrrelser er ikke blot ulemper; men er et direkte, håndgribeligt og aggressivt angreb på industriens levedygtighed – hvilket påfører et anslået og ødelæggende økonomisk tab, der anslås at nå op på 300 millioner dollars, hvilket kan stige yderligere eksponentielt," lyder det fra organisationens næstformand Ali Ihsan i analysen.
Ifølge Reuters nægter regeringen, at blokeringen er et udtryk for censur, men er et greb til at slå ned på såkaldte anti-statslige aktiviteter primært på X - tidligere Twitter.
Forskellen mellem censur og slå ned på anti-statslige aktiviteter kan med det blotte øje synes en anelse omsonst, påpeger Pakistan Software Houses Association, som mener det kæmpe filteringsmaskineri er uigennemsigtigt, og har “antændt en ildstorm af mistillid.”