Det nystartede amerikanske firma Nanovation har udviklet det første fungerende integrerede kredsløb, der benytter fotoner i stedet for elektroner, skriver NewsBytes. Den optiske computer-chip er mellem 100 og 1000 gange hurtigere end dagens processorer og bruger betydelig mindre energi. De nye chips udvikler heller ikke varme, og skal derfor ikke køles med blæsere. De enkelte kredsløb i de nye chips har en størrelse på 0.02 mikron, ti gangere mindre end dagens modeller. Nanovation forhandler allerede med flere chip-fabrikanter, der vil producere de nye chips, og firmaet forventer, at de nye optiske processorer allerede kommer i handlen i år 2000.