Telia sætter TDC under pres på bredbåndsmarkedet

Telia tilbyder op til 50 procent rabat på bredbånd, hvis man samtidig køber mobiltelefoni hos teleselskabet. Det kan blive hårdt for TDC, vurderer analytiker.

Priserne på bredbånd rasler ned for tiden, og mange steder lokker teleselskaberne med rabat, hvis man samler bredbånd og telefoni. Telia tilbyder nu 50 procent rabat, hvis man samtidig har et mobilabonnement hos selskabet.

Dermed kan man få 1 mbit/s for blot 200 kroner i hele Telias dækningsområde. TDC og Cybercity kræver 299 kroner om måneden for samme hastighed men med en langsommere upload.

»Vi går ud med disse meget agressive priser til vores eksisterende mobilkunder for at holde på dem og for at give loyale kunder en gevinst,« siger Ole Simonsen, som er administrerende direktør for Telia Stofa til Berlingske Business.

Han lægger dog samtidig ikke skjul på, at det også handler om at tiltrække flere kunder.

»Vi har ikke opnået en tilfredsstillende del af bredbåndsmarkedet endnu. Det vil vi forsøge at rette op på,« siger han.

Hos Danske Bank ser analytiker Poul Ernst Jessen Telias udspil som et kraftigt angreb på TDC. TDC har næsten 80 procent af bredbåndskunderne og omkring to millioner mobilkunder. Det vil gøre ondt på den danske gigant, at give tilsvarende rabatter. Især når TDC samtidig skal vise et stort plus for at finansiere, at fem kapitalfonde har købt selskabet.

»Det her gør ondt på TDC. Skal TDC ned i pris, skal de hente en million nye kunder på markedet, alene for at dække tabet, og så mange nye kunder er der langt fra,« siger han til Berlingske Business.

Hos TDC vil man ikke svare igen på de lavere priser på nuværende tidspunkt. Det vil man derimod hos Cybercity.

»Vi er ikke bekymrede, for vores tilbud forudsætter ikke, at man har et mobilabonnement. Men der dukker stadig nye tilbud op, og derfor er det vigtigt, at vi går ud og matcher dem,« siger Henrik Skov, som er markedsdirektør for Cybercity.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere