Flere rygter om Google-mobiltelefon

Først kom Apple med sin iPhone. Nu er Google angiveligt på vej med sin egen mobiltelefon.

Apple har stor succes med sin iPhone og nu forsøger Google muligvis at komme ind på markedet med sin egen mobiltelefon. Efter flere måneder med løse rygter og spekulationer tyder alt nu på, at den såkaldte Google Phone eller forkortet GPhone faktisk bliver realitet. Det skriver avisen Wall Street Journal med henvisning til interne kilder hos selskabet.

Google har angiveligt investeret flere hundrede millioner dollar i projektet og leder i øjeblikket efter en partner, der skal sælge telefonen. Apple har indgået et partnerskab med AT&T i USA og forhandler stadig med mulige europæiske partnere.

Det er angiveligt det taiwanesiske selskab High Tech Computer Corp, der skal producere Googles telefon, men oplysningerne er ikke bekræftet af selskabet selv. De tekniske oplysninger er også stadig meget sparsomme, men der skulle være tale om en 3G-mobiltelefon med kamera og WLAN. Det menes at telefonen kommer på markedet til næste år.

Google har også meldt interesse for at etablere sit eget mobilnet i USA og internetgiganten kunne dermed i princippet både fungere som operatør, telefonproducent og indholdsleverandør.

Hidtil har Google kun bekræftet, at selskabet ønsker at levere applikationer og indhold til mobile enheder. Der kan tjenes gode penge ved at sælge annonceplads på mobiltelefoner, hvor reklamerne kan skræddersys til den enkelte bruger i endnu højere grad end det er muligt på nettet.

Der spekuleres derfor på, at Google vil tilbyde meget billig eller gratis mobiltelefoni og måske endda en gratis telefon - hvis altså kunderne er parat til at acceptere reklamer på den lille skærm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere