Nyt it-system erstatter bibliotekarer

Bibliotekerne har taget et nyt it-system i brug, der automatisk kan behandle lånernes bestillinger. Det skal forkorte ventetiden på bøger og musik.

Lånerne på landets biblioteker behøver fremover ikke vente helt så længe, når de har bestilt bøger og musik, der ikke står på hylderne i det lokale bibliotek. Et nyt it-system betyder at bestillingen nu i mange tilfælde bliver ekspederet uberørt af menneskehånd helt frem til forsendelsen. Det skal forkorte leveringstiden og frigøre ressourcer på bibliotekerne til personlig betjening.

Ifølge Dansk BiblioteksCenter fungerer den automatiserede lånehåndtering i mange tilfælde mere effektiv end den manuelle behandling af bestillingerne.

»Systemet svarer på få sekunder på ikke mindre end tre og i mange tilfælde fire samtidige spørgsmål: Hvilket materiale drejer det sig om, hvor kan det lånes og hvilket af de biblioteker, der har materialet - eller får det hjem først, ligger geografisk tættest på lånerens lokalbibliotek? Når svaret i løbet af sekunder er fundet, udfører systemet automatisk bestillingen,« siger database-konsulent Anders-Henrik Petersen fra Dansk BiblioteksCenter.

Når systemet kan fungere skyldes det blandt andet at bibliotekerne har etableret en landsdækkende transportordning og en fælles webportal, bibliotek.dk, hvor alle lånbare materialer kan bestilles elektronisk og hentes på det lokale bibliotek.

»Det automatiske fjernlån er et godt eksempel på, hvordan bibliotekerne bruger ny teknologi til at gøre tingene lettere, både for lånerne og for personalet. Lånerne får en enkel og effektiv service, og personalet på bibliotekerne får bedre tid til at hjælpe. Samtidig er det automatiske fjernlån et stort skridt i retning af en sammenhængende, digital forvaltning, fordi statens, regionernes og kommunernes it-systemer her arbejder sammen,« siger Leif Andresen, som er bibliotekskonsulent i Biblioteksstyrelsen.

Hidtil er bestillingen fra bibliotek.dk gået videre til bibliotekets personale, som så skulle finde bogen og bestille den hjem. Det er denne opgave, der nu overtages af et automatiseret it-system. Dermed kan bestillingerne ekspederes med det samme, mens det før måtte vente, til biblioteket havde åbent.

Det er frivilligt for de enkelte biblioteker, om de ønsker at tilslutte sig ordningen med automatiske fjernlån.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere