Irland skrotter valgcomputere

Irland har besluttet at droppe planerne om at indføre valgcomputere. Den irske regering har ellers brugt mere end 350 millioner kroner på at teste teknologi til elektronisk stemmeafgivelse, men disse penge er altså nu spildt. Regeringen vil nu opsige alle aftaler med leverandørerne og indlede en proces for at få bortskaffet det udstyr der allerede er indkøbt.

Beslutningen begrundes med de høje omkostninger som er forbundet med at indføre systemet. Den ansvarlige minister, John Gormley, udtaler i en pressemeddelelse at »det ser ud til at offentligheden i et bredt perspektiv er tilfreds med det nuværende papir-baserede system og det må vi anerkende når vi tager stilling til de fremtidige skridt for det elektroniske system«.

Ifølge avisen Irish Times vil det koste yderligere næsten 200 millioner kroner at udstyre alle landets valgsteder med maskinerne fra den hollandske producent Nedap.

Men det er måske ikke den høje pris, der har fået den irske regering til at skrinlægge planerne. Både Tyskland og Holland har allerede vendt ryggen til e-valg. Her frygtes det, at de elektroniske systemer åbner mulighed for, at valgresultatet kan manipuleres.

Hvis vælgerne har afgivet deres stemme på papir, er det altid muligt at foretage en genoptælling for at kontrollere, om resultatet er korrekt. Men dette er ikke muligt, hvis vælgeren blot har trykket på en knap ved en valgcomputer - der er ikke noget papirbevis på den stemme, der er afgivet.

Og mulige sikkerhedshullerne betyder, at uvedkommende kan skaffe sig adgang til stemmeresultatet og ændre det, frygter eksperter.

Den irske minister tilføjer da også, at »garantien for, at offentligheden kan have fuld tillid til det demokratiske system, har meget stor betydning og er helt afgørende for at skabe klarhed i den nuværende situation«.

I USA er valgcomputere også på retur. Ved midtvejsvalget til Kongressen i 2006 var det 39 procent af de amerikanske vælgere, der afgav deres stemme ved en touchscreen-baseret valgcomputer. Dette tal var faldet til omtrent en tredjedel af vælgerne ved præsidentvalget i efteråret.

Til gengæld var der fremgang for maskinlæsbare stemmesedler, hvor vælgeren sætter sit kryds som normalt, hvorefter sedlen køres gennem en optisk scanner. Fordelen er, at stemmesedlen kan gemmes og optællingen gentages, hvis det bliver nødvendigt.

Diskussionen om valgcomputere bliver endnu mere aktuel hvis der åbnes for stemmeafgivelse over internettet eller sms. Foruden problemet med, at vælgeren mangler en papirkopi som bekræfter hvem man har stemt på, så er der også risiko for, at stemmer bliver afgivet under en anden persons identitet.