Cybercity stopper TDC-brev i Fogedretten

TDC må ikke sende breve ud til konkurrenters kunder, fastslog fogedretten i dag. Dermed må TDC finde en alternativ måde at informere 65.000 bredbåndskunder om en rabatændring.

TDC må nu finde en alternativ måde at informere sine kunder om en ændring i en rabat. Selskabets fastnetkunder, der samtidig er bredbåndskunder hos en af TDC´s konkurrenter, skulle i december have besked om, at de skulle gentilmelde sig en rabatordning. Derfor ville TDC sende et brev til omtrent 65.000 kunder.

Men Cybercity protesterede, da TDC ulovligt havde fået fat i oplysningerne om, hvilke kunder der var bredbåndskunder hos konkurrenterne. TDC kunne dog ikke se noget problem, da IT- og Telestyrelsen gav grønt lys for at sende brevene.

Cybercity gav dog ikke op, og netop som de 65.000 breve skulle sendes af sted kort før jul, hev konkurrenten TDC i retten.

Chikane, protesterede TDC dengang, hvortil Cybercity svarede tilbage, at man ikke må bryde lovens paragraffer. Det gav fogedretten i dag Cybercity ret i.

TDC giver dog heller ikke op og anker nu til landsretten.

»Kendelsen kommer bag helt bag på os, og vi anker den selvfølgelig straks til landsretten. Vi har fundet en model for, hvordan vi kan videreføre samlerabatten, så den lever op til Teleklagenævnets afgørelse i den sag, som det Telenor-ejede Cybercity har rejst. Telestyrelsen har i den forbindelse udtalt, at vi skulle opsige samlerabatten til ca. 65.000 TDC-kunder med bredbånd hos andre udbydere, og at det kunne vi gøre med et brev. Nu har fogedretten - i en sag der i øvrigt også er rejst af Telenor - forbudt os at sende det brev. Hvis kunderne begynder at synes, det ligner en farce, er jeg ikke utilbøjelig til at give dem ret,« siger koncerndirektør Carsten Dilling, TDC Fastnet Norden.

TDC kunne godt sende præcis samme brev ud til de samme kunder ganske lovligt, men så skulle Danmarks største teleselskab sende brevet ud til alle TDC´s fastnetkunder, hvilket ville blive væsentligt dyrere.

Dagens drejning er en del af et større sagskompleks, hvor Cybercity og TDC slås om, hvordan TDC skal give rabat til kunder, der både har fastnettelefon og bredbånd. Cybercity foretrækker en løsning, der tilgodeser bredbåndsselskaber og TDC vice versa.

»Det er nu tredje gang at ITST og TDC træffer en forkert beslutning, og på et eller andet tidspunkt vil de måske finde på en alternativ model,« siger regulatorisk chef Nicholai Pfeiffer fra Cybercity efter dagens kendelse. Han giver dog TDC ret i at "der gået en del jura" i hele sagen, som TDC kalder for en farce.

Carsten Dilling håber nu at få medhold ved næste restsinstans:

»Skulle landsretten også gå imod os i denne sag, må vi til den tid tage stilling til, hvad vi så gør. TDC's holdning er, som det hele tiden har været, at det er den enkelte kunde og ikke andre, der skal have fordelen ved dobbelt anvendelse af telenettet,« siger TDC-chefen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere