PhotoJazz (JZZ) er et nyt digitalt billedformat, der mere end halverer filernes størrelse. I modsætning til det meget udbredte JPG-format, der også kan levere stærk kompression, lider billedernes kvalitet ikke. Ifølge BitJazz, firmaet bag den nye standard, fungerer systemet helt uden tab af billeddata. Firmaet har udviklet et plug-in til PhotoShop, der koster 99 dollars og gør det muligt at åbne og gemme billeder i formatet med det udbredte billedbehandlings-program. En Light-version til 49 dollars kan kun gemme RGB billedfiler. PhotoJazz-modulet fås til PowerMac og Windows 95/98 og NT.
Læs mere om det nye billedformat på www.bitjazz.com.