Sonofon vil lade skattevæsenet finansiere mobilen

Lad skattefar betale mellem 43-63 procent af din mobilregning. Sådan lyder tilbudet i Sonofons nye skattefrie mobil.

For tiden er medarbejderbredbånd et stort hit, men nu vil Sonofon også tjene penge på medarbejdermobilen.

Ved at betale mobilregningen over bruttolønnen slipper man for at betale skat. Sonofon reklamerer med, at ansatte i firmaer tilknyttet ordningen kan spare mellem 43 og 63 procent på mobilregningen. Det er afhængig af, om den ansatte betaler bundskat, mellemskat eller topskat.

Det skal være simpelt at have medarbejdermobil, siger Sonofon i en pressemeddelelse, men pressechef Peter Glüsing medgiver overfor ComON, at reglerne for ordningen ikke er så simple endda.

»Det er klart, at før virksomhederne går ud og laver en ordning, så er det vigtigt, at de lige clearer det med deres revisor,« siger Peter Glüsing.

Ligningsrådet godkendte ordningen for fire år siden, men der er også nogle krav man skal leve op til.

Enten skal husstandens telefonudgifter være over 3000 kroner, eller også skal husstanden i forvejen have en fri telefon eller, som der er betalt skat af.

Trejde mulighed for at undgå at betale skat er, at medarbejderen er mobilt opkoblet til virksomhedens netværk. Det er ikke kun, at den ansatte kan tjekke mail over mobilen. Der skal være adgang til alle netværksdrev, forklarer Sonofons pressechef Peter Glüsing til ComON.

Inspirationen til ordningen kommer fra Sonofons søsterselskab Cybercity, der har haft succes med medarbejderbredbånd.

»Cybercitydrengene har rådgivet sonofongutterne omkring det her,« siger Peter Glüsing.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere