GPS-blackout lurer i horisonten

Allerede fra 2010 kan GPS-brugere risikere at navigationssystemet i bilen i nogle tilfælde ikke længere kan vise vej til den korrekte destination. Det amerikanske General Accounting Office (GAO) - som svarer til Rigsrevisionen i Danmark - taler med store bogstaver i en ny rapport om GPS, som advarer om at landets luftvåben får svært ved at overholde sin egen tidsplan om at få nye satellitter op inden de gamle holder op med at virke.

De ældste af de 31 aktive GPS-satellitter har efterhånden været i kredsløb i 20 år og de er dermed ved at nå slutningen af deres levetid. Faktisk er den projekterede holdbarhed for en GPS-satellit kun på 10 år, så det haster med at få flåden udskiftet.

Det amerikanske Air Force har planlagt opsendelsen af 10 nye GPS-satellitter i det nuværende IIF-program, men det er indtil videre forsinket med tre år og prisen ligger allerede 870 mio. dollar over det oprindelige budget. Den første IIF-satellit skulle være opsendt i 2006, men den nuværende tidsplan betyder, at det tidligst kan ske i november 2009.

»Det er usikkert om Air Force vil være i stand til at anskaffe nye satellitter i tide for at kunne opretholde den nuværende GPS-tjeneste uden afbrydelse. Hvis ikke, så kan det få negative konsekvenser for militære operationer og nogle civile brugere,« skriver GAO allerede i det første afsnit i rapporten.

GAO sætter spørgsmålstegn ved, om det vil lykkes at få den første IIF GPS-satellit op til november. Hvis der kommer yderligere forsinkelser eller hvis opsendelsen mislykkes, så vil den samlede servicekvalitet i GPS-nettet begynde at falde til næste år, efterhånden som de gamle satellitter bryder ned én for én.

For den almindelige GPS-bruger vil det betyde, at det kan tage længere tid for GPS-enheden at få kontakt med satellitterne og der vil være færre satellit-signaler, hvilket igen betyder at navigationen kan blive mere unøjagtig. I nogle situationer er der måske slet ikke nok satellitter til at foretage en brugbar lokalisering.

GPS blev udviklet som et militært system, men den amerikanske regering besluttede allerede fra starten at åbne for civil brug - dog med den begrænsning, at det civile signal var mere upræcist end det militære signal.

Denne såkaldte Selective Availability blev afskaffet i 2000, hvorefter præcisionen i det civile GPS steg fra 100 meter ned til 20 meter. I dag er der udviklet forskellige metoder, som kan give et endnu mere præcist signal.

Men Air Force har stadig ansvaret for GPS og de civile brugere er fortsat afhængige af, at militæret får sendt nye satellitter op, ligesom det er tænkeligt, at signalet kan blive slukket eller sløret i krigstid.

Efter de mange problemer med IIF-generationen af GPS-satellitter har det amerikanske militær sat turbo på udviklingen af efterfølgeren, IIIA, som er rykket frem mod tre år. Men GAO tvivler i sin rapport på, om denne tidsplan overhovedet er realistisk i lyset af de aktuelle problemer. GAO anbefaler at der udpeges én central autoritet som skal administrere hele GPS-netværket fremover.

Det anslås at der vil være mere end én milliard GPS-brugere allerede om to-tre år. Europa er på vej med sit eget system, Galileo, som også har været ramt af forsinkelser og budgetoverskridelser. Prisen for at opnå uafhængighed af det amerikanske militære GPS-netværk menes at være op mod 40 milliarder kroner.

I april blev den anden Galileo-testsatellit sendt i kredsløb fra en rumbase i Kasahkstan. I 2013 skal Galileo være klar til drift med 30 satellitter i kredsløb og tre kontrolcentre på jorden.