E-handelsfondens nye weblog skal være med til at gøre e-handelsbutikkerne mere konkurrencedygtige i kraft af, at relevente informationer deles mellem butikkerne.
Det kræver viden på mange områder at drive e-handel. Man skal have kendskab til købmandskab, salg via internettet, PR og markedsføring og ikke mindst jura, hedder det fra e-handelsfonden, som administrerer e-mærket.
Den større viden og bedre konkurrenceevne, som butikkerne vil få, vil komme kunderne til gode.
"Erfaringerne fortæller os, at kunderne kommer tilbage, hvis netbutikkerne giver kunderne en god oplevelse. Det er målet med bloggen, at det skal blive nemmere for vores medlemmer at få adgang til viden og ideer samt inspiration til, hvordan de kan forbedre kundeoplevelsen i deres netbutik, forklarer e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.
Eksperter på jura, logistik, markedsføring og andre områder vil også kunne komme med input, som vil kunne forbedre kundeoplevelsen.