Storudskiftning af pc'er på vej

Forældede computere og øget krav til sikkerhed betyder, at der er ved at komme gang i salget af pc'er herhjemme. Alene i 2004 ventes at blive solgt 12 procent flere computere i Danmark.

Salgstallene boomer hos pc-producenterne. Alene i første kvartal steg antallet af solgte bærbare computere 58 procent i Danmark hos markedets største spiller, HP. Det fremgår af Berlingske Tidende.

Den stigning dækker over en mere grundlæggende tendens. Behovet for udskiftninger af hardwaren er nemlig akut efter, at selskaberne på grund af den økonomiske afmatning i flere år har holdt godt fast på kronerne.

»Vi kan i dag se, at især sikkerhedsspørgsmål presser virksomhederne til at skifte ud nu, så de kan gardere sig,« fortæller HP's markedsdirektør Anders Herløv til Berlingske Tidende.

Også i det offentlige begynder man nu at interessere sig for nye computere. Det skyldes især, at mange af de nuværende er ved at blive forældede, forklarer administrerende direktør i Statens & Kommunernes Indkøbs Service, Søren Jakobsen:

»Vi står over for en enorm bølge af indkøb som følge af udskiftning af ældre udstyr, ligesom der er en heftig interesse for digital forvaltning i det offentlige,« siger han til avisen.

Ifølge analyseinstituttet IDC Nordic ventes pc-salget at stige 12 procent herhjemme i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere