Er dit yndlingsprogram blevet redesignet til ukendelighed i den nyeste version? Så er der hjælp at hente på OldVersion.com.
På OldVersion.com finder man bagkataloget for de mest udbredte programmer. For eksempel kan man finde syv tidligere udgaver af Picasa, der nu er oppe i version 3.6.
Siden er delt op i afsnit, så man kan lede i kategorier som Kommunikation, Grafik, Multimedie, Fildeling, Internet og så videre. I øjeblikket er de mest populære titler for eksempel Bearshare Lite i version 5.2.5 og programmerne MSN Messenger og Yahoo Messenger i aldrende versioner.
Der kan være flere gode gode årsager til at hente de tidligere version. Men det er også vigtigt at vurdere sikkerhedsrisikoen ved at hente gamle programmer.
--- ComON vil gerne bidrage til den gavmilde julemåned og samle redaktionens og læsernes bedste tip til online værktøj, genvejstaster og gratis programmer. Hver dag frem til juleaften finder du et tip her på siden. Har du tilføjelser til dagens tip – eller ligger du inde med andre programmer og fif, så send dem til os (email-link) – eller efterlad en kommentar under artiklen i kommentarfeltet.