Google har netop vundet retten til at sælge annoncer på 400 kinesiske websites ejet af China Telecom. På den konto får Google adgang til et eksplosivt milliard-marked.
Markedet for online-annoncering spås en voldsom vækst. Inden 2011 ventes annoncemarkedet at opnå en værdi på cirka 17 milliarder kroner.
Med annoncesejren må to øvrige giganter, nemlig Microsoft og den kinesiske søgegigant Baidu.com se sig overhalet inden om af Google.
Overskuddet fra de kinesiske annoncer på nettet skal deles mellem Google og China Telecom.
Ved slutningen af 2006 havde Kina 137 millioner internetbrugere og er dermed nummer to på verdensplan efter USA.