Digitale politi-radioer kan give dyr ekstraregning

Fodfejl i Finansministeriet: Taberen i udbudssagen sagsøger staten og vil have 300 millioner for sit overflødige sendenet.

Takket være en fejlbehandling i Finansministeriet risikerer skatteborgerne nu at skulle betale en ekstraregning på 2-300 millioner kroner for det nye digitale radionetværk til ambulancer, brandvæsen og politi.

Tetra-nettet blev nemlig gennemført som udbudsforretning, men i udbudsprocessen blev de konkurrerende parter kort fortalt bedømt forskelligt. Det er ulovligt, og det førte til erstatningskrav, hvor staten står rigtig dårligt.

Det er Hans Damm, stifter af den sønderjyske televirksomhed Damm Cellular Systems, der har lagt sag an mod staten for at få erstatning for det Tetra-netværk, som Damm Cellular Systems havde udbygget på statens foranledning, og som blev værdiløst efter udbuddet i Finansministeriet.

Kernen i sagen er, at Damm-tilnyddet indeholdt et betydeligt større antal basestationer end konkurrenten havde kalkuleret med. Derfor var konkurrentens bud det billigste.

Sagens kerne er, mener Hans Damm, at Finansministeriet/Økonomistyrelsen undlod at sikre, at de to tilbudsgivere brugte den samme beregningsmodel. Ministeriet ignorerede dermed en klar anbefaling fra sin eksterne telerådgiver om at sikre sammenlignelighed og undgå prisforøgende elementer.

Økonomistyrelsens egen telerådgiver i sagen, den norske telerådgivningsvirksomhed Teleplan, havde ellers anbefalet at skabe sammenlignelighed mellem buddene på netop dette punkt. Det fremgår af Teleplans hidtidig hemmeligholdte rapport til Økonomistyrelsen, fortæller Hans Damm i en pressemeddelelse i dag.

Teleplan anbefalede ifølge Damm her Økonomistyrelsen at opstille sammenlignelige parametre for radiodækningen i buddene for dels at sikre, at kravene til radiodækning er opfyldt, dels for at undgå budgetafvigelser på et trecifret millionbeløb.

Damm fik i april 2009 aktindsigt i tilbuddene, der viste, at konkurrenten Dansk Beredskabskommunikation i sin beregning benyttede den faktiske følsomhed for sine basestationer (-113,5 dBm), mens Damm fulgte den europæiske ETSI-standard (-106,0 dBm). Damm endte derfor med at inkludere de 546 basestationer i sit tilbud, mens Dansk Beredskabskommunikation kunne nøjes med 448 basestationer. Dermed fremstod Dansk Beredskabskommunikations tilbud mest økonomisk fordelagtigt. Men havde Damm, ligesom Dansk Beredskabskommunikation, brugt den faktiske følsomhed for sine basestationer, havde Damm kunne opnå den ønskede radiodækning med væsentligt færre basestationer. Damm selv vurderer på den baggrund, at deres tilbud i så fald kunne have været mindst 200-300 millioner billigere end Dansk Beredskabskommunikations endelige bud, mener den sønderjyske forretningsmand.

Hos staten er man ikke overraskende uenig i hans udlægning:

»De har misforstået udbudsmaterialet. Vi har ikke købt et antal master, men en dækning – og hvis Motorola har brug for at sætte ekstra master op for at opnå den dækning, er det deres eget problem. Så risikoen ligger fuldt og helt hos Motorola og Dansk Beredskabskommunikation,« siger vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt, til Berlingske Business.

Den fysiske del af Tetranettet er ifølge Berlingske business allerede leveret af Motorola – men softwaren, som århusianske Terma skulle levere, er forsinket.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere