Krak-boss ryster på hovedet ad IBM-trusler

Selskabet bag Virk - danske Krak - ryster på hovedet ad IBMs beskyldninger om kontraktbrud. Efter fyringen fra Virk truer IBM med at sagsøge Krak, men Kraks direktør har meget svært ved at se på hvilket grundlag, det skal finde sted.

Kraks fyring af IBM fra erhvervsportalen Virk, er endt i et juridisk slagsmål. Krak kræver 40 millioner kroner i erstatning fra IBM, fordi selskabet ikke var i stand til at bestå driftsprøven på portalen til tiden. Det beløb nægter den amerikanske gigant at betale, alt imens man kræver erstatning fra Krak for uretmæssig fyring.

»Vi overvejer i øjeblikket vores juridiske stilling, og vi lader alle muligheder stå åbne. Det har vi meddelt Kraks ledelse. Samtidig har fremsat krav om erstatning. Hvor stort beløbet er, har vi endnu ikke besluttet,« fortalte IBM's kommunikationschef Anders Lund-Rendtorff til IT-avisen ComON i går.

Samtidig kalder IBM Kraks optræder i forbindelse med Virk-samarbejdet for en opførsel man »aldrig har set lignende før.«

IBM-angreb er juristeri
I Krak har selskabets administrerende direktør Ove Leth-Sørensen kun hovedrysten til overs for angrebet fra IBM. Krak har set sig om efter en anden samarbejdspartner, fordi IBM simpelthen ikke kunne levere varen.

»I det brev IBM har sendt til os beskylder de os for at have optrådt illoyalt, fordi vi har undersøgt om der var en anden leverandør, som kunne erstatte selskabet. Men det har simpelthen været nødvendigt. På et møde med Erhvervs- & Selskabsstyrelsen i december 2003 drøftede vi, at kigge efter en alternativ leverandør, fordi problemerne på daværende tidspunkt var så store, at vi ikke var sikre på, at IBM kunne bestå driftsprøven,« forklarer Kraks admninistrerende direktør, Ove Leth-Sørensen til IT-avisen ComON.

Samtidig afviser han at IBM skulle have noget at komme efter med sit million-krav:

»Vi kan simpelthen ikke forstå på hvilken baggrund, de vil kræve pengene, for vi mener, at vi hele tiden har handlet korrekt, med det formål at søge at opfylde den kontrakt, som vi har med Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. Men det er vel sådan jurister handler. Når man sender dem et million-krav, så reagerer de ved at vende tilbage og kræve endnu mere,« uddyber Ove Leth-Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere