Find it-drømmejobbet med speed-dating

En rekrutteringsaften med ultrakorte samtaler i bedste speed-dating-stil skal hjælpe it-virksomheden Hewlett-Packard med at besætte 11 ledige it-konsulentstillinger.

Et kvarter til at se hinanden dybt i øjnene. Det lyder som opskriften på en speed-dating-aften, men der er faktisk tale om et utraditionelt rekrutteringsværktøj, som skal hjælpe it-giganten HP med at besætte 11 ledige it-konsulentstillinger.

HP inviterer sammen med rekrutteringsfirmaet ELAN til den usædvanlige rekrutteringsaften på SAS Radison Scandinavia i København tirsdag den 18. september, hvor de fremmødte kandidater og den måske kommende arbejdsgiver har et kvarter til en-til-en samtaler. Begge parter skal forsøge at sælge sig selv bedst muligt i løbet af kortest mulig tid og finde ud af, om der er basis for en fælles fremtid.

»Sådan som arbejdsmarkedet ser ud i dag med lav ledighed og arbejdsgivere, der skriger på arbejdskraft, er virksomhederne indstillet på at gøre en ekstra indsats for at tiltrække de bedste kandidater. Ved at afholde en rekrutteringsaften med speedinterviews ønsker vi at gøre tingene anderledes og skabe positiv opmærksomhed. Derudover er det vores vurdering, at den form for rekruttering passer godt til moderne menneskers travle liv, fordi den er hurtig og uforpligtende,« siger Dorte Haugaard Andersen, chef for ELAN.

Allerede samme aften får kandidaterne at vide, om de er gået videre, og næste dag er der interview hos ELAN. HP inviterer de udvalgte kandidater til et møde på tredje dag, og beslutningen om et fast (ansættelses-)forhold træffes inden weekenden.

Til HP's speed-dating-aften vil der også være mulighed for at møde en række nuværende HP-medarbejdere til en uformel snak om kulturen på arbejdspladsen og de mennesker, der står bag.

HP's personaledirektør Anja Hasselbalch fortæller at man ønsker at personificere selskabet ved at give kandidaterne mulighed for at tale med potentielle nye kollegaer. Hun forventer, at muligheden for at se sin kommende arbejdsgiver og kollegerne dybt i øjnene vil tiltrække flere kvindelige jobsøgere.

»I øvrigt håber vi, at metoden vil appellere til kvinder, der traditionelt lader sig skræmme af it-virksomheders tekniske image, hvilket er synd og skam, fordi de overser en branche, der rummer utrolig gode muligheder for at tilrettelægge karrieren med indbygget fleksibilitet, så man kan bevare balancen mellem familie og arbejdsliv,« siger Anja Hasselbalch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere