Nyt spionprogram til mobiltelefoner

Et thailandsk firma har udviklet et spionprogram til mobiltelefoner, som registrerer alle samtaler og sms-beskeder.

Det er en kendt sag at der findes spionprogrammer til pc'er som kan overvåge alle tastetryk og dermed samle informationer om alt, hvad brugeren foretager sig på pc'en. Nu har et thailandsk selskab udviklet et lignende program til mobiltelefoner, der tilbydes under det meget sigende navn FlexiSpy, skriver digi.no.

Der er tale om et kommercielt program, der blandt andet kan bruges til at overvåge ægtefællen. Det er i hvert fald et af de eksempler, som thailandske Vervata selv bruger på sin hjemmeside. Her kan man læse om en mand, som opdagede at konen var utro ved at installere FlexiSpy på mobilen.

I modsætning til internet-trojanere kan programmet ikke fjerninstalleres, så man skal have fat i selve mobilen, men når først det er installeret skulle det være fuldstændig usynligt. Det kan kun køre på avancerede mobiltelefoner med Symbian-operativsystem. Det gælder blandt andet de nye N- og E-modeller fra Nokia.

FlexiSpy gemmer blandt andet oplysninger om alle ind- og udgående samtaler, sms-meddelelser og de sider, som brugeren har besøgt på nettet (hvis telefonen har en web-browser). Alle oplysninger sendes til firmaets egen internet-server, hvor de så kan hentes af den person der har plantet programmet.

Prisen for programmet er 50 dollar. Vervata fortæller at man er på vej med en Pro-version, som skal give mulighed for at lytte med i alle samtaler fra mobiltelefonen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere