TDCs hovedkonkurrent på det schweiziske marked, Swisscom, måtte i går nedsætte forventningerne til 2006 kraftigt. Det sker efter et fald i nettoindtjeningen i det første halvår på hele 32 procent. En del af tabet skyldes dog også, at Swisscom er blevet tvunget til at betale 180 millioner franc tilbage til konkurrenterne, efter at have taget for høje priser for at sende samtaler videre, skriver Berlingske Business.
Det er hård konkurrence, der rammer Swisscom, og TDC Switzerland mærker også de nye tider. Selskabet var tidligere TDCs guldæg, men det senest halve år er driftsoverskudet faldet med 7,9 procent, og TDC afskedigede for nylig 145 mand i Schweiz.