Skulderklap til Henning Dyremose efter regnskab

Analytikerne nikker anerkendende til indholdet i det netop aflagte kvartalsregnskab fra TDC. Det var en anelse bedre end forventet, og aktien er steget.

TDCs regnskab for tredje kvartal var i det store hele en positiv overraskelse. Sådan lyder vurderingen i aktieafdelingerne hos landets største banker efter morgenens offentliggørelse.

Aktiemarkedet har som kvittering sendt TDC-aktien et lille nøk opad med en stigning på omtrent en procent til kurs 217,50 kroner.

Aktieanalytikerne var positivt overraskede over omsætningen på 11 milliarder kroner, der var 200 millioner kroner højere end ventet. Det er især TDCs underskudsgivende tyske mobildatter Talkline og den danske mobildel, som var årsag til de positive takter.

»Den bedre end ventede omsætning var primært drevet af en vækst i Talkline på 22 procent mod vores estimat på 6,5 procent og en vækst i den danske mobilforretning på 13 procent mod vores estimat på 6 procent. TDC fortsætter dermed den flotte udvikling i den danske mobilforretning,« skriver Jyske Bank-analytiker Rune Møller i et notat.

Han noterer sig videre, at den primære drift i alle forretningsområder på nær TDC Forlag udviklede sig bedre end ventet.

Kun opjustering af salget
Også i Danske Bank finder man det lille smil frem og erklærer sig en anelse positivt overrasket over TDCs resultat. Det samme humør er aktieafdelingen i Nordea i. Men her finder man dog også en smule grums i kaffen, fordi TDC kun opjusterer forventningerne til omsætningen og ikke selve overskuddet.

»For helåret opjusterer TDC omsætningen, men fastholder indtjeningen, hvilket umiddelbart er lidt skuffende,« skriver Nordeas aktieafdeling i et notat.

TDC opjusterede i rapporten sine forventninger til omsætningen med 400 millioner kroner til 42,4 milliarder kroner, men fastholdt forventningerne om et resultat af den primære drift på 12,2 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere