Bredbånd og storfilm er skyld i en voldsom stigning i antallet af ulovlige filmkopier på nettet. Det hævder det amerikanske analysefirma Viant ifølge digi.no Undersøgelsen Copyright Crusade Report fortæller, at der hver dag hentes mellem 400.000 og 600.000 ulovlige kopier af film - primært fra fildelingstjenester som KaZaA og Gnutella.
For et år siden anslog samme firma, at der blev hentet mellem 300.000 og 500.000 ulovlige kopier af film; altså en stigning på omkring 20 procent.
Den primære årsag til stigningen er ifølge selskabet udbredelsen af bredbånd. Desuden mener Viant at filmene selv spiller en vigtig rolle. Film som Spider-Man og Star Wars Episode II har været ventet så længe, at de tiltrækker piratkopister.
Læs også:
Link: