Fra fredag formiddag 11.13 til klokken 14.20 om eftermiddagen var det ikke muligt for netbankkunderne i 74 banker at komme ind på deres netbank.
Årsagen til problemet var en fejl i en local director, som styrer trafikken mellem Bankernes EDB Central (BEC) og internettet.
Også BEC's egen hjemmeside gik ned, men kører nu igen normalt.
»Vi har nu genetableret hele kommunikationssystemet, og er kede af, hvad er sket, men netbankkunderne kan nu komme ind på bankernes hjemmesider igen,« fortæller Steen Elsborg.
Blandt kunderne hos BEC er Arbejdernes Landsbank, Amagerbanken og Roskilde Bank.