E-mail skader intelligensen

Den konstante strøm af elektronisk post og mobiltelefon-opkald kan skade intelligensen, mener britiske forskere.

Når det vælter ind med e-mails, instant messaging-beskeder og telefonopkald kan det være svært at koncentrere sig. Britiske forskere har nu målt sig frem til, at intelligens-kvotienten i gennemsnit falder med 10 point, når kontorarbejdere bliver forstyrret af elektronisk post og konstante opkald. Til sammenligning falder intelligens-kvotienten kun med 5 point, hvis man ryger hash.

Det er især mænd, som hurtigt bliver distraheret og mister koncentrationen på arbejdet.

»Det er et meget reelt og udbredt fænomen. På længere sigt vil denne trang til at læse beskeder skade medarbejderens ydeevne ved at reducere den mentale skarphed. Firmaer bør fremme en mere balanceret og passende arbejdsform,« siger dr. Glenn Wilson fra King's College London University, som har stået i spidsen for forsøget.

Forskerne har bedt 80 testpersoner om at løse en række opgaver, først i et roligt miljø og derefter mens de blev bombarderet med mails og opkald. Forsøget viste, at den konstante strøm af beskeder reducerer arbejdsevnen ligeså meget som en nats manglende søvn.

Men selvom e-mails stjæler tid og koncentration er mange helt afhængige af den elektroniske kommunikation. En rundspørge blandt 1.100 briter, bestilt af Hewlett-Packard, viser at to ud af tre tjekker deres e-mail i fritiden eller mens de er på ferie, mens en ud af fem endda er parat til at afbryde et møde for at svare på en besked.

Halvdelen af de kontoransatte oplyser at de altid svarer på en e-mail inden for 60 minutter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere