Fastnetkunder kan snyde TDC

TDC har valgt at satse med en ny ordning for samlerabatten. Forbrugerne kan nemlig snyde TDC for samlerabat, fordi selskabet endnu ikke har fundet en holdbar kontrolmekanisme.

TDC står lige nu og leder efter en løsning, så teleselskabet kan tjekke, at deres kunder har ret til en månedlig rabat på 39 kroner.

Før den 9. november fik TDC's fastnet-kunder automatisk den såkaldte samlerabat, hvis de både havde fastnet og bredbånd på en kobberlinje ejet af TDC. Det var for at undgå, at kunderne betalte to gange leje for samme stykke kobber.

Nu må kunderne dog selv skrive til TDC, hvis de vil have rabatten. Det vil fremgå af de næste regninger, som TDC sender ud. Det tidligere monopol kan dog ikke selv checke, om fastnetkunderne rent faktisk også er bredbåndskunder hos et andet selskab. Det kan TDC kun, hvis de også er bredbåndskunder hos TDC.

»Som udgangspunkt får vi ikke den viden, og så bliver vi nødt til at stole på folk,« fortæller kommunikationsrådgiver Ib Konrad Jensen fra TDC.

Oprindeligt havde TDC dog ønsket, at selskabet stadig kunne krydstjekke i engros-afdelingen for at være sikre på, at kunderne også havde to linjer.

TDC havde egentlig overfor IT- og Telestyrelsen skitseret en løsning, hvor teleselskabet stadig brugte informationer fra engros-afdelingen.

»TDC har overfor os beskrevet en model, omkring efterlevelse af Teleklagenævnets afgørelse, det har vi så vurderet, og vi har vurderet at modellen er lovlig, men vi har stillet spørgsmålstegn ved en række forhold, og det er blandt andet kontrolmekanismen,« fortæller Jakob Willer, der er kontorchef hos IT- og Telestyrelsen.

Hele sagen har været bøvlet for TDC, der nu skal til at finde alternative modeller for at tjekke kundernes krav om rabat. Men det bliver først og fremmest besværligt for kunderne, der selv skal henvende sig for at få samlerabatten.

»Nu skal folk så selv til at opsøge rabatten, og det er bureaukratisk,« siger Ib Konrad Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere