Kun hver tredie dansker beskytter sin hjemmecomputer med et antivirusprogram. I Finland og Norge er det otte ud af ti hjemmecomputere, der har et antivirusprogram, mens svenskerne ligger i top. Her er ni ud af ti private computere beskyttet med et antivirusprogram.
Det viser en undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Symantec. Firmaet har spurgt 500 personer i hvert af de fire skandinaviske lande om, hvordan de sikrer sig mod tyveri af data og bedrageri på deres private computere.
Hvorfor danskerne ikke passer bedre på deres private computer, har sikkerhedsekspert Ken Willén fra Symantec ikke et svar på.
Kilde: Jyllands-Posten