Getmore-sag i syltekrukke

Skat og politiet har i næsten et halvt år været passive i sagen mod ledelsen i Getmore A/S, som nu har solgt virksomheden, der nu føres videre i et nyt selskab, Getmore Aps.

Politiet og Skat har i næsten et halvt år siddet med hænderne i skødet i sagen mod den nu forhenværende ledelse i onlinebutikken Getmore A/S, som er politianmeldt for momssvindel.

De hidtidige ejere af Getmore A/S, som nu har skiftet navn til Inviat A/S, blev i juni i fjor politianmeldt af kuratoren i konkursboet efter en anden it-forhandler, Multimedia World, som de to ejere også stod bag. De tidligere Getmore-ejere er under mistanke for at have svindlet med momsafregning til staten, ligesom der er mistanke om, at der i perioden op til konkursen i Multimedia World ulovligt er flyttet aktiver til Getmore. Samtidig har kurator rejst civilt søgsmål på vegne af Skat.

Politianmeldelsen førte i slutningen af juli 2009 til, at politiet ransagede Getmores lokaler, fordi der var mistanke om, at Getmore A/S var involveret i sagen.

Siden har politiet ikke foretaget sig yderligere i sagen. Det oplyser Leif Berg fra Københavns Politis afdelings for økonomisk kriminalitet til ComONs søstermagasin CRN. Ifølge politiet er det materiale, som blev beslaglagt i forbindelse med ransagningen givet videre til Skat, og at man ikke har hørt yderligere til sagen siden da.

Lederen af Skats afdeling for økonomisk kriminalitet, Martin Vollmer, vil på grund af sin tavshedspligt ikke udtale sig om sagen.

Ved årsskiftet blev onlinebutikken solgt til det nystiftede Getmore Aps, stiftet af den udenlandske forretningsmand Adeel Younas, som arbejder fra Islamabad i Pakistan. Den nyudnævnte direktør i Getmore Aps Steen Mortensen ønsker ikke at kommentere hverken salget af eller den verserende skattesag. Steen Mortensen var i øvrigt kommerciel direktør i det gamle Getmore A/S.

»Salget af Getmore er gennemført med virkning fra 1. januar, og det er aftalt mellem parterne, at vi er tavse om handelen,« siger Steen Mortensen. I en mail til CRN præciserer Steen Mortensen desuden, at den tidligere Getmore-ledelse »ikke er involveret i Getmore Aps«, som er navnet på det nye Getmore-selskab.

Det nye Getmore-selskab holder i øvrigt til på samme adresse som det gamle Getmore-selskab frem til i går lå på. Getmore A/S har som nævnt i mellemtiden skiftet navn til Inviat A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere