Energiforbrug i serverrum kan halveres

En ny vejledning skal hjælpe danske virksomheder med at sænke strømforbruget i serverrummet.

En gennemsnitlig arbejdsplads bruger mellem 100.000 og 200.000 kroner om året på strøm til serverne. Bare en enkelt server bruger lige så meget el som en gennemsnitlig dansk familie. Og elforbruget i serverrum ventes at blive fordoblet i de næste seks år. Nu har Elsparefonden udgivet en vejledning, der skal hjælpe med at sænke elforbruget i server-rummene.

»Mere og mere af computerarbejdet bliver i dag udført af servere. Der kører flere programmer på serverne, filerne er større, og der er mere trafik. Det betyder, at serverkapaciteten øges, og dermed stiger elforbruget kraftigt til både selve serverne og til køling,« siger projektleder Michael Reuss fra Elsparefonden.

Han mener at det bør være muligt at halvere elforbruget i serverrummet i mange virksomheder. Den nye vejledning omfatter bl.a. en faglig gennemgang af de enkelte områder i serverrummet og betydning for elforbruget, en introduktion til, hvordan it-ansvarlige får overblik over og styr på elforbruget med energistyring og en tjekliste, der giver den it-ansvarlige et hurtigt overblik over, om serverrummet overholder best practice for energieffektiv drift, eller hvor det kan betale sig at sætte ind.


»Umærkeligt er udgifterne til el blevet så store, at de i mange tilfælde overstiger servernes indkøbspris — og det er sket, uden at der er taget højde for det i virksomhedernes regnskaber,« siger Michael Reuss.

Den amerikanske Energy Star-ordning har netop for første gang udsendt energikrav til servere. Og Elsparefonden anbefaler da også at følge de nye serverkrav i den nye vejledning om energieffektive serverrum.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere