De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten lagde søndag Danlæs-resultater fra 51 kommuners 1. klasser ud på Nettet. Informationerne er indhentet via aktindsigt i de enkelte kommuner. De stammer fra en undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Institut foretog i 75 kommuner i maj 1999. Det har hidtil været hemmeligholdt, hvordan de enkelte kommuner klarede sig i undersøgelsen, men nu kan oplysningerne læses på Nettet.
Læse-målingerne kan hentes på www.stiften.dk og www.jv.dk. Samme sted kan man læse flere artikler om Danlæs-undersøgelsen.