IT-branchen mangler venturekapital

Mangel på risikovillig kapital er den største hindring for øget innovation i IT-branchen.

Mangel på kapital er den væsentligste forhindring for udviklingen af nye produkter i den danske IT-branche. 42 procent af virksomhederne svarer i en ny undersøgelse, at problemerne med at skaffe den fornødne kapital er den primære benspænder i forsøget på at sætte nye produkter i søgen.

Det er Oxford Research, der for Dansk IT's IT-branchesammenslutning ITEK, har undersøgt innovationsmiljøet i den danske IT-branche. Og ITEK retter på baggrund af undersøgelsen en kritik af det danske venturekapitalmiljø.
»Ventureselskaberne siger, at der er mangel på gode projekter. Jeg mener, at ventureselskaberne tidligere var for ukritiske og brændte nalderne under dotcom-boblen, og nu er de for kritiske. Det er et stort problem, fordi tilgangen af nye idéer og nye virksomheder derfor bliver unødigt lav,« siger ITEK's direktør Tom Togsverd til ErhvervsBladet.

Han advarer om at et ufleksibelt dansk venturekapitalmiljø, kan betyde virksomhedsflugt til blandt andet USA.
»Der er flere eksempler på IT-virksomheder, der er flyttet til USA, fordi ventureselskaberne derovre kunne se muligheder, som de danske selskaber ikke kunne, siger Tom Togsverd.

Hos venturekapitalisterne melder man hus forbi.
»Der er ingen tvivl om, at der er en betydelig mangel på kapital til finansiering af vækst og innovation i danske virksomheder. En del af problemet skyldes, at der er for få ventureaktører på markedet, men den væsentligste forhindring er, at pensionskasserne stort set ikke er repræsenteret på det danske venturemarked,« siger formanden for Foreningen af Danske Venturekapitalister, Lars Bruhn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere